Styrket samarbejde – i hele teamet eller mellem få
Uanset om det handler om at løfte en hel gruppe eller løsne op for det, der står i vejen mellem få, så starter forandringen med bedre forståelse af os selv og hinanden.
Hos Propel arbejder jeg med at skabe indsigt og udvikling i teams, ledergrupper og arbejdsrelationer. Læs mere om Talentudvikling i teams og Talent-terapi herunder, og find ud af, hvad der passer til jer.
Talentudvikling i teams
Måske har du et team, der fungerer, men ikke helt er der, hvor du ønsker. Måske er det et nyt team, der skal finde hinanden i et solidt samarbejde. Eller et team, der har arbejdet sammen længe, men hvor dynamikken er blevet tung.
Der er mange årsager til, at jeg bliver kontaktet. Men fælles for alle er ønsket om at styrke samarbejdet og skabe bedre resultater sammen.
Min erfaring er, at udfordringerne i et team sjældent handler om manglende faglighed, men ofte bunder i den manglende indsigt. I os selv. Og i hinanden.
Det er min fornemste opgave at skabe netop den indsigt i teamets samlede talenter og hos den enkelte. Når vi forstår os selv og hinanden bedre, flyder samarbejdet.
Talent-terapi
Talent-terapi er en kort, fokuseret indsats, når få kolleger har brug for større forståelse for hinanden.
Måske er der spændinger, samarbejdet halter, eller noget usagt fylder.
Her arbejder vi med at skabe klarhed over både styrker og skyggesider og hjælper jer med at mødes i en fælles forståelse, som skaber ny energi i samarbejdet.
Jeg har faciliteret disse samtaler i mange år, og jeg gør mig altid umage for, at processen er tryg, nænsom og konkret. Ofte skaber vi allerede en mærkbar forandring ved første møde.
“Propel har igen og igen hjulpet ledergrupper med at finde hinanden og med at udvikle sig videre, sammen. Dels fordi de har fået indsigt i egne talenter. Men i lige så høj grad, fordi de nu forstår hinanden på et dybere plan. ”